Hvis du er kagefreak, så vil sønderjysk kaffebord være et slaraffenland for dig. For her diskes der op med kager. Mange slags kager. Ikke bare en to-tre stykker, men rigtig mange slags forskellige kager. Og det er uhøfligt at sige ’nej tak’. Sønderjyderne kan bare det dér med ”kache”. Har du aldrig fået det før, er det på tide at prøve. Tag til Sønderjylland, og besøg en kro, hvor der serveres sønderjysk kaffebord, eller lav dit eget, og invitér naboer, familie og venner.

Kager til sønderjysk kaffebord

Det er lidt pudsigt, at det hedder sønderjysk kaffebord. For det er bestemt ikke kaffen, der er midtpunktet, men kagerne, der skylles ned med kaffen. Så egentlig burde det hedde sønderjysk kagebord. Gud ved, hvem det er sønderjyderne forsøger at narre?

Det startede efter krigen i 1864

Faktisk var det tyskerne, sønderjyderne ville narre. For Sønderjylland var under tysk styre efter krigen i 1864. Men sønderjyderne ville ikke sådan bare opgive deres nationalitet, så de mødtes i forsamlingshuse, hvor de holdt møder og sang danske sange – selvom de tyske myndigheder ikke tillod sidstnævnte.

De tyske myndigheder ville heller ikke give spiritusbevilling til forsamlingshusene, så derfor kunne møderne ikke afsluttes med den traditionelle kaffepunch. Men sønderjyder er ikke sådan at bide skeer med. De blev i stedet enige om at mødes til kaffebord med kage, hvor de kunne holde taler og synge danske sange.

Der kom rigtig mange mennesker til møderne. Og forsamlingshusene havde ikke kapacitet til at lave kage til så mange. Derfor tog nogle af deltagerne selv kage med. Det blev til mange forskellige slags kager. Til sidst blev det ligefrem en konkurrence for husmødrene, hvem der kunne diske op med de bedste kager.

Selvom Sønderjylland igen blev dansk, holdt sønderjyderne fast i den gamle tradition. Genforeningen skete den 15. juni 1920, så i 2020 kunne 100-året for genforeningen fejres. Og i den forbindelse har ernærings- og husholdningsøkonom fra Suhrs Seminarium og TV3-vært ved programmet De Fantastiske 5, Morten Skærved, udgivet bogen Sønderjyske kaffebord.

Ofte stillede spørgsmål om sønderjysk kaffebord

Har du fået lyst til at prøve den sønderjyske tradition, har du sikkert ligesom mange andre nogle spørgsmål, du gerne vil have svar på.

  • Hvad er sønderjysk kaffebord?
  • Hvor mange kager er der til sønderjysk kaffebord?
  • Hvilke kager skal der være til sønderjysk kaffebord?
  • Hvor kan du få sønderjysk kaffebord?

Hvad er sønderjysk kaffebord?

Sønderjysk kaffebord er en sønderjysk tradition, hvor der kommer kager på bordet – masser af kager. Jo flere, jo bedre.

Som nævnt startede traditionen i forsamlingshusene, men senere blev den også udbredt i private hjem. I de private hjem blev traditionen udvidet med ”nøden”. Altså gæsterne blev presset af værtinden til at smage på alle de kager, der var på kaffebordet. Ellers tabte værtinden ansigt.

Så hvis nogen afslog, ”nødede” værtinden ”åh, selvfølgelig kan du da spise et lille stykke” eller ”åh, du vil bare være høflig” eller lignende for til sidst at afgøre sagen ved at læsse et stykke kage over på gæstens tallerken. En sådan gestus gjorde, at værtinden blev anset for at være meget gæstfri.

Hvor mange kager er der til sønderjysk kaffebord?

Det korte svar er: Så mange som muligt og ikke for lidt. Der er ingen begrænsninger opad, men det er der til gengæld nedad. For der skal mindst være 14 forskellige slags kager på det sønderjyske kaffebord. Og de 14 slags kager skal være fordelt med syv bløde kager og syv hårde kager.

Nogle sønderjyder mener dog, at der skal være mindst 21 – syv bløde, syv hårde og syv tørre.

Hvilke kager skal der være til sønderjysk kaffebord?

Det er ikke ligegyldigt, hvilken slags kager eller i hvilken rækkefølge kagerne skal spises.

De bløde kager er kager som boller, kringle, sandkage, roulade, lagkage, konditorkager m.v.

De hårde kager er småkager af forskellig art. Men her er der også nogle helt bestemte, som bare ikke må mangle.

Som nævnt er der en helt bestemt rækkefølge, som kagerne skal spises i – og kender du ikke den, så ved sønderjyderne, at du ikke er ægte sønderjyde.

Du starter med at stille den værste sult med boller (også kaldet pomle) med godt med smør på og et stykke gærkringle med sukat og kardemomme.

Herefter er det skærekagerne – først de ”tørre” og derefter de mere fede – der skal på tallerkenen. Det kan f.eks. være Christiansfelder honningkage, eller søsterkage og roulade eller sandkage med creme.

Når først denne første del af kager er indtaget, så er bunden lagt. Og så er det tid til kaffebordets højdepunkt, som er lagkagerne (torterne). Her kan værtinden virkelig vise, hvad hun dur til, når det handler om bagekunsten. Der skal helst være to-tre stykker.  F.eks. stribe- eller striftorte, som er lagkagebunde (hjemmelavede naturligvis), som er lagt sammen med ribsgelé. Brø’torte, som er en sønderjysk rugbrødslagkage. Og svesketorte med flødeskum.

Skal det være rigtig fint afsluttes den linde strøm af bløde kager med en konditorkage – f.eks. en napoleonskage eller gåsebryst.

Så er det tid til småkagerne. Her skal der helst være ’gode råd’ (goed raj), som er småkager bagt enkeltvis i et gode råd-jern, der har et fint mønster. Der kan også være fedtkager, ’kys og klap* og f.eks. ’ingenting’. I den vestlige del af Sønderjylland vil der også være vestslesvigske knepkager – og det er der ikke noget frækt i. For de har fået deres navn efter den lyd, det giver, når der bides i den hårde småkage.

Til jul vil der også være klejner (vrejn drænge å piche) og/eller brunkager.

Det er noget af en prøvelse at komme igennem et sønderjysk kaffebord. Det kan du f.eks. læse i den tyske forfatter Siegfried Lenz’ bog, Sønderjysk kaffebord.

Hvor kan du få sønderjysk kaffebord?

Kunne du alligevel godt tænke dig at prøve, om du kunne komme igennem alle (mindst 14) kager, men synes du, det lyder som et stort arbejde at lave det selv, så kan du heldigvis købe dig til det.

Flere steder i Sønderjylland kan du nemlig finde spisesteder, hvor du kan få sønderjysk kaffebord.

  • Gram Slot – den første søndag i måneden kl. 14
  • Den Gamle Kro i Gråsten – anden søndag i måneden
  • Den gamle kostald på Hohenwarte Gård i Tøndermarsk
  • Kommandør Gården på Rømø – hver lørdag kl. 15

Der findes sikker mange flere steder – det er bare om at komme en tur til det sønderjyske. Mojn, og god fornøjelse!